Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
hørte en av dem rope hoit til en anden, idet han vinket dem bort
fra baaten: «Aa bare la den ligge, Jack! I faar den saa ikke av
sted allikevel; den blir nok flot igjen ved næste flod.» Disse ord
gav mig først fuldstændig sikkerhet med hensyn til hovedsaken,
nemlig hvad slags landsmænd de var.
«Ved denne lyd for de op. >
Jeg hadde imens hele tiden holdt mig skjult og ikke vaaget
at røre mig utenfor min fæstning, i det mindste ikke længer end
til min utkiksplads nær toppen av bakken. Hvor glad var jeg
ikke nu i bevisstheten om at være saa godt forskanset. Jeg visste
det vikle vare mindst ti timer, for baaten blev flot igjen, og imens
vikle det bli mørkt og jeg faa større frihet til at iagtta deres
bevægelser og lytte til deres samtale, ifald de forte en saadan.
Jeg gjorde mig imidlertid, likesom forrige gang, færdig til
15 — Robinson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
