Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
jorden med musketkolben, saa han ikke gav en lyd fra sig mer.
Der var endnu tre av dem i flokken, den ene av dem likeledes let
saaret. Imidlertid var jeg kommet til, og da de nu indsaa sin
farlige stilling, og at motstand var forgjæves, saa bad de om naade.
Kapteinen sa da at han skulde skaane deres liv, hvis de kunde
forsikre ham om sin avsky for det forræderi de hadde gjort sig
skyldig i, og at de vilde yde ham trofast hjælp til at vinde skibet
tilbake, og siden være ham behjælpelig med at fore det til Ja
maika, hvorfra det var kommet. De gav ham nu alle de oprigtige
forsikringer han kunde onske sig, og han erklærte sig nu villig
til at tro’ dem og skaane deres liv. Dette satte jeg mig ikke imot,
men gjorde paastand paa at de, saalænge de var paa øen, skulde
være bundet paa hænder og føtter.
Mens dette gik for sig, hadde jeg sendt Fredag og styrmanden
ned til baaten med paalæg om at sikre sig den og ta bort aarer
og seil, hvilket de ogsaa utførte. Efterhaanden indfandt der sig
nu ogsaa tre av de omstreifende mænd som til held for sig seiv
hadde skilt sig fra de andre, ved knaldet av de avskutte geværer
tilbake igjen. Da de nu saa sin kaptein, der for hadde været deres
lange, som sin overvinder, fandt de sig likeledes i at la sig binde,
saa at vor seier nu var fudstændig.
Nu stod der kim tilbake for kapteinen og mig gjensidig at
faa hinandens historie at hore. Jeg gjorde begyndelsen og fortalte
ham hele min historie, som han hørte paa med opmerksomhet,
ja med forbauselse; især om den likefrem vidunderlige maate
hvorpaa jeg var kommet til levnetsmidler og ammunition, og da
min historie jo var en lang rsekke av vidundere, saa grep den
ham paa det dypeste. Men da han saa fra min historie kom til
bake til sin egen, at jeg syntes at være blit reddet for at frelse
hans liv, da løp taarerne nedad hans kinder, og han kunde ikke
si et ord mere.
Efterat disse meddelelser var utvekslet, førte jeg ham og hans
to kamerater ind i min bolig, og det netop ad den samme vei
hvor jeg hadde gaat ut, nemlig over bakken ved huset, og her
bevertet jeg dem med de levnetsmidler jeg netop hadde for haan
den, og viste dem hvorledes jeg hadde indrettet alting under mit
lange ophold paa stedet. Alt hvad jeg viste dem og fortalte dem,
vakte deres forbauselse; fremfor alt beundret kapteinen mine fæst
ningsanlæg, hvor fuldstændig jeg hadde gjemt min bolig bak en
lund, som nu da den næsten hadde staat i tyve aar, og da trærne
vokser iangt fortere her end i England, var blit en liten skog som
var saa tæt, at den paa alle kanter var ugjennemtramgelig, und
tagen et sted hvor jeg hadde latt en smal vei slynge sig igjennem
den. Her sa jeg var min fæstning og min bolig, men jeg hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
