- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
247

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

247
at ha sat ham i land paa en øde, übebodd o; men Gud hadde
styret det saa at der var folk paa oen, og at guvernøren var en
engelskmand, som ifald han vilde, kunde la dem alle hænge. Men
naar han hadde indrømmet dem alle pardon, saa var det vel, for
modet kapteinen, hans hensigt at sende dem til England, for at
deres skjæbne der kunde avgjøres for domstolen, med undtagelse
av William Atkins, som ifølge guvernorens befaling fik det raad
at berede sig til doden, da han imorgen skulde bli hængt.
Alt dette var noget kapteinen ytret av egen tilskyndelse, men
det hadde dog den onskede virkning. Atkins faldt paa knæ og
bad kapteinen utvirke hos guvernøren at han fik beholde livet, og
de andre bad ham ogsaa om at han for Guds skyld ikke maatte
sende dem til England.
Nu trodde jeg at tiden for min befrielse endelig var kommen,
og mente at det ikke længer vilde falde vanskelig at bevæge disse
folk til frivillig at gaa ind paa skibets overgivelse. Jeg trak mig
derfor tilbake i avsides dunkelhet, forat de ikke skulde se hvad
slags guvernør de hadde at gjore med, og kaldte derpaa kapteinen
hen til mig. Da jeg gjorde dette i nogen fråstand, hadde jeg git
en av mine folk paabud om at svare paa mit tilrop og melde til
kapteinen at guvernoren onsket at tale med ham. Kapteinen
svarte da straks: «Sig hans excellence at jeg kommer øieblik
kelig.» Disse ord gjorde mandskapet endnu mer betænkelig, og de
trodde alle at guvernoren med sine femti mand var like i nær
heten.
Da nu kapteinen kom hen til mig, meddelte jeg ham min
plan om skibets gjenerobring; han syntes den var udmerket og;
besluttet at sætte den i verk næste morgen. For at utføre den
med desto større klem og tryghet for utfaldet, erklærte jeg at vi
maatte holde fangerne skilt fra hverandre; han skulde derfor ta
Atkins og de to værste av de ovrige og sende dem bundet til min
huie, hvor de andre var. Dette hverv blev overdraget til Fredag
og de to mænd som var fort i land sammen med kapteinen.
Disse tre fanger blev nu sat i arrest i bulen, og denne var i
virkeligheten, især for folk i deres stilling, et sorgelig opholdssted.
De andre sendte jeg til mit sommerlysthus, som jeg kaldte det,
og hvorav jeg tidligere har git en beskrivelse, og da stedet var
mdhegnet og fangerne bundet, saa var de i sikker nok forvaring,
især i betragtning av at deres skjæbne avhang av deres opforsel.
Om morgenen sendte jeg kapteinen hen til disse sidste, for
at træde i forhandling med dem og fole dem paa tænderne. og
siden melde mig om man efter hans mening kunde stole paa
dem og ta dem med ombord til skibets overrumpling eller ikke.
Han foreholdt dem forst den uret de hadde ovet mot ham, og.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free