Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
dernæst den stilling de var konimet i. Derpaa sa han til dem, at.
skjont guvernøren hadde skjænket dem livet forelobig onder de
res ophold her, vilde de dog, naar de blev ført til England, sik
kerlig der bli hængt, men vilde de slutte sig til ham ved et saa
loviig foretagende som skibets gjenvindelse, saa skulde han søke
at bevæge guvernøren til at skjænke dem fuldstændig pardon.
Enhver kan let førestille sig hvor villig et saadant forslag
blev mottat av mennesker i deres stilling. De faldt paa knæ for
kapteinen og lovet med de dyreste forsikringer at være ham tro
til sidste blodsdraape, være ham takskyldige for sit liv og folge
ham i den vide verden, ja saalænge de levde betragte ham som
sin egen far.
«Godt,» sa kapteinen, «saa skal jeg da meddele guvernoren
-eders lofter og se til at gjore hvad jeg kan, for at opnaa hans
indvilgelse.» Derefter gav han mig underretning om den stem
ning han hadde fundet dem i, og la til at han sikkert mente de
vilde vise sig paalidelige.
For dog at være ganske sikker bad jeg ham gaa derhen en
gang til, vælge ut fem av dem, og sige til dem at de kunde være
overbevist om, at det ikke skortet ham paa mandskap, men han
vilde blot utvælge fem av dem til hjælp, og guvernøren vilde be
holde de to andre, tillikemed de tre som var fort til kastellet —
d. v. s. min kjelder —, som gisler for de andre fems troskap,
og ifald disse viste sig upaalidelige under foretagendet, skulde de
fem gisler bli hængt paa strandbredden.
Dette var jo meget bestemt tale, og overbeviste dem om at
guvernoren ikke var at spøke med. Der var nu ingen anden raad
for dem end at ta imot hvad der bødes dem, og det var nu likesaa
meget fangernes sak som kapteinens at tilholde de andre fem at
gjore sin pligt.
Stridsmagten til vort foretagende bestod av folgende mand
skaper: 1. -kapteinen med sin styrmand og passageren; 2. de
to fanger av den forste flok, som jeg hadde sat i frihet og for
synt med vaaben, efterat kapteinen var gaat i borgen for dem;
3. de andre to, som jeg hadde holdt bundet i min bolig, men paa
kapteinens forbøn git sin frihet; 4. den ene mand som vi hadde
fanget i baaten; 5. de fem sidst frigivne. Det var altsaa tretten
mand i alt, foruten de fem som vi holdt fanget i kjelderen som
gisler.
Nu spurte jeg kapteinen om han var villig til med dette mand
skap at vaage sig ombord paa skibet. Hvad mig og min tjener
Fredag angik, holdt jeg det ikke for hensigtsmæssig at fjerne os
fra vor bolig og de syv derværende fanger. Der var nok at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
