Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
gifter var nødvendige til utvidelse av bygningerne, anlæg av en
sukkerfabrik og indkjop av slaver, saa var belopet ikke paa langt
nær saa stort som senere; men jeg skal avlægge eder noiagtig
regnskap over alt det mottagne og over hvad jeg har brukt det til.»
Eiter nogen dages videre forhandling med denne gamle ven,
mottok jeg av ham et opgjor over indtægten av min plantage i
de forste seks aar, undertegnet av min kompagnon og de som
kuratorer virkende kjobmænd, en indtægt som altid blev levert i
varer, d. v. s. i tobak i ruller, sukker i kasser, rum, sirup o. s. v.,
kort sagt produkter fra en sukkerfabrik. Av dette opgjor saa jeg
at indtægten var steget betydelig for hvert aar, hvorvel beløpet i
begyndelsen, som sagt, paa grund av de betydelige utgifter hadde
været litet. Allikevel viste den gamle mig at han skyldte mig 470
moidorer i guld og desuten 60 kasser sukker og 15 dobbeltruller
tobak, hvilke sidste varer var gaat tapt tillikemed hans skib, da
han elleve aar efter min avreise fra Brasilien hadde lidt skibbrud
paa hjemveien til Lissabon.
Derefter beklaget den ærlige mand at han, for at dække sine
tap og skaffe sig part i et nyt skib, hadde maattet gjøre bruk av
mine penger. «Men, min gode gamle ven,» sa han, «allikevel skal
I ikke i eders trængende stilling bli uten hjælp, men saasnart
min son vender tilbake, faa alt hvad I tilkommer.»
Med disse ord tok han frem en gammel pung og overrakte mig
160 moidorer i guld og dokumentet for sin andel i det skib hvor
med hans son var reist til Brasilien, og hvorav en fjerdepart til
hørte ham og en anden fjerdepart hans son; begge disse skibs
parter vedla han som sikkerhet for resten av gjældsbelopet i mine
hænder.
Jeg var dypt rørt over den gamle mands ærlighet og godhet;
men jeg kunde ikke finde mig i dette. Da jeg nu ogsaa kom ihu
hvad han hadde gjort for mig, at han paa havet hadde tat mig
op i sit skib, at han ved enhver mulig leilighet hadde sorget for
mig, og især at han altid hadde været mig en oprigtig ven, kunde
jeg ved hans ord neppe avholde mig fra taarer. Derfor spurte jeg
ham først om hans omstændigheter tillot ham at avse saa mange
Denger paa den tid, og om det ikke snarere vilde foles trykkende
for ham. Hertil svarte han at det vistnok vilde være en smule
trykkende for ham, men det var jo nu engang mine penger, og
jeg trængte dem visst mere end ham.
Alt hvad den brave mand sa, var saa rorende at jeg under
hans tale knapt kunde hol de taarerne tilbake. Tilslut tok jeg imot
100 moidorer, bad om pen og blæk og gav ham en kvittering der
for. Resten leverte jeg ham tilbake med den bemerkning, at hvis
jeg nogensinde atter kom i besiddelse av min plantage, skulde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
