Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
til en forretningsvert i London med anmodning om ikke alene at
iilstede en anvisning til hende, men at opsoke hende personlig og
i mit navn overbringe hende en sum av 100 pund, tale med hende
og troste hende i hendes fattigdom med forsikring om at hun
tremdeles, saalænge jeg var i live, kunde ha yderligere understøt
tene i vente. Paa samme tid sendte jeg enhver av mine to sostre
som ikke egenthg var trængende, men dog heller ikke i gode kaar
og av hvilke den ene levde som enke, og den anden "ikke blev
behandlet med den skyldige kjærlighet av sin mand, en gave av
hundrede pund.
Blandt alle mine slegtninger og kjendinger kunde jeg ikke
paavise en eneste hvem jeg kunde betro hovedmassen av min for
mue, saa jeg kunde efterlate alt i tryg orden, naar jeg reiste til
Brasilien. Og dette voldte mig megen uro.
Engang hadde jeg lyst til at Veise til Brasilien og slåa mig
ned der for godt, ti der var jeg saa at si naturalisert. Men av
hensyn til religionen hadde jeg nogen betænkeligheter som efter
haanden fik mig til at opgi det, og hvorom jeg "snart skal uttale
mig nærmere. Men det var dog ikke religionen "som for oieblikket
avholdt mig fra at reise derhen. Ti likesom jeg, al den tid jeg
opholdt mig der, ikke hadde hat skrupler ved aapent at holde
mig til landets religion, saa hadde jeg vel ikke hat det nu. Av
og til i den senere tid, naar jeg tænkte nærmere over det end for
og overveiede muligheten av at leve og do derover, begyndte jeg
dog at angre paa at jeg hadde utgit mig for papist, og syntes ikke
at katolicismen var den bedste religion for liv og død.
Men delte var som sagt ikke hovedgrunden til at jeg lot være
at reise til Brasilien; det var alene den omstændighet at jeg fak
tisk ikke visste hvem jeg imidlertid skulde betro min formue.
Derfor besluttet jeg mig endelig til at reise til England, ti naar
jeg kom dit, kunde jeg vel altid gjore et bekjendtskap eller finde
fat i en slegtning som var at stole paa. Og saa gjorde jeg mig
da færdig til at reise til England.
For at bringe alt i orden til min hjemreise, vilde jeg dog
forst, da den brasilianske flaate netop laa færdig til avreise, gi
tilborlig svar paa de tilsendte beretninger angaaende min formue.
Først skrev jeg da til prioren for augustinerne et brev fuldt av
taksigelser for hans retsindige adfærd mot mig, og i anledning av
tilbudet av de endnu ikke opbrukte 872 moidorer; jeg uttalte on
ske om at de 500 av disse maatte skjænkes til klostret, og de sid
ste, efter priorens bedste skjon, til de fattige; bad derhos om de
gode fædrés forbonner for mig o. s. v.
Dernæst skrev jeg et takkebrev til mine to kuratorer, med al
anerkjendelse av deres overordentlig hæderlige og retsindige frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
