Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
skulde gjøre. Men besterne nødte os hurtig til at ta en beslut
ning, ti de flokket sig øieblikkelig omkring os i forventning om
bytte. Jeg tror virkelig det maa ha været en tre hundrede styk
ker. Til al lykke for os laa der ved indgangen til skogen, men
dog et litet stykke fra den, en hel del trær som den foregaaende
sommer var fældt til bygningstommer for rimeligvis siden at fø
res bort. Mellem disse trær samlet jeg nu min lille flok; vi stillet
os op i række bak en lang træstamme, og jeg raadde de andre til
at stige av og bruke træet til brystvern, staa i en trekant med
front til tre sider og opstille vore hester i midten.
Saa gjorde vi, og det var heldig for os, ti det angrep dyrene
nu gjorde paa pladsen og paa os, kunde ikke være mere rasende.
De kom imot os med en eiendommelig knurrende lyd, klov op
paa tømmeret, som om de med én gang vikle kaste sig over sit
bytte, og dette raseri syntes især at være vakt ved synet av de
bak os staaende hester som just var det bytte de søkte. Nu lot
jeg, likesom tidligere, hver anden mand skyte, og mine folk traf
sit maal saa sikkert at de allerede med den første salve dræple
flere ulver; men vi maatte vedlikeholde en stadig ild, ti de kom
sættende som djævler, idet de bakerste drev de forreste frem.
Da vi hadde fyrt av den anden salve, trodde vi det skulde bli
nogen stilstand, og jeg haabet alt at de skulde pakke sig, men
denne ro varte bare et oieblik, ti stadig trængte der andre frem
igjen. Derfor fyrte vi nu av to salver, og ved denne firedobbelte
ild hadde vi, tror jeg, dræpt atten av disse bester og lemlæstet det
dobbelte antal, men allikevel kom de stadig frem igjen.
Jeg vilde nødig forhaste mig med at bruke vort sidste skud,
og derfor ropte jeg til min tjener — ikke Fredag, for ham hadde
jeg bedre bruk for, idet han nemlig, mens vi kjæmpet med ulvene,
med al mulig raskhet ladde mit og sit gevær —, min anden tjener
altsaa, gav ham et fyldt krudthorn og bod ham strø ut en tyk
stripe med krudt langs træstammen. Det gjorde han, og hadde
bare saavidt tid til at komme sig unda, da ulvene nærmet sig
paany og nogen av dem alt hadde klovet op. Nu tændte jeg ild
paa krudtet ved at la hanen paa en uladd pistol slåa ned der. De
av dyrene som alt var oppe paa stammen, blev nu svidd av ilden,
syv otte av dem sprang eller rettere hoppet, skræmt og opjaget
av ilden, midt ind i vor kreds, hvor vi straks slog dem ihjel, mens
det opflammende lys, som mørket gjorde endnu mere skræmmende
— ti nu var det jo næsten blit nat —, satte de andre i saadan
skræk at de trak sig et stykke tilbake.
Derpaa gav jeg ordre til at avfyre en sidste salve med vore
pistoler og derefter oplofte et skrik; da gjorde ulvene helt om, og
vi for oieblikkelig los paa omtrent et snes saarede som laa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
