Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9 —
egen jord, hadde ingen avgifter at betale og var ikke avhængig
av nogen slags kontrakter. Jeg kunde skalte og valte som jeg
vilde; naar jeg plantet var det til eget behov, og det som jeg
nyttiggjorde mig kom min familie tilgode. Jeg hadde slaat alle
reisetanker ut av hodet og kunde ikke tænke mig det jordiske
gode som jeg manglet. Nu mente jeg virkelig at nyde den
borgerlige lykke og tilfredshet som min far saa indtrængende hadde
raadet mig til at søke, og jeg levet som i et slags paradis,
omtrent som digteren skildrer det naar han priser landlivet:
«Du er langt fra verdens laster, fjernt fra uro og bekymring,
fri for ßnarer i din ungdom og du ældes uten smerte.»
Men midt i al denne lykke blev jeg rammet av et usynlig
slag fra oven som ikke bare efterlot et uhelbredelig saar i min
sjæl, men ogsaa hadde tilfølge at min medfødte vandrelyst atter
begyndte at røre paa sig og snart fuldstændig tok magten fra
mig. Dette slag var min kones pludselige død. Her er ikke stedet
til at skrive en lovtale over hende eller gi en skildring av alle
hendes udmerkede egenskaper for derved at smigre hendes
medsøstre. Jeg vil nøie mig med at si at hun var sjælen i alle mine
foretagender, midtpunktet for hele min virksomhet, Guds
redskap til at bringe mig væk fra alle de ekstravaganser og umulige
projekter som mit hode var fuldt av. Hendes klokskap har jeg
at takke for det nøgterne men lykkelige liv som jeg hadde levet
sammen med hende, og hun alene bidrog mere til at tøile mit
halstarrige sind end min mors taarer, min fars formaninger, mine
venners advarsler og min egen sunde fornuft tilsammen. Det var
min lykke at lytte til hendes raad og at gi efter for hendes
indtrængende bønner, og nu da jeg hadde mistet hende følte jeg
mig ubeskrivelig tom og forlatt. Verden syntes mig meningsløs;
jeg forekom mig likesaa fremmed i den som jeg folte mig da
jeg første gang satte foten paa Brasiliens kyst, og likesaa forlatt
som dengang da jeg levet paa min ode o, bortset fra at jeg nu
hadde tjenere til at arbeide for mig. Jeg visste hverken hvad
jeg skulde tænke eller gjøre; jeg saa verden omkring mig travlt
beskjæftiget, nogen strævende med at tjene til føden, andre
sløsende bort hvad de eiet til utskeielser eller tomme fornoielser,
alle like elendige fordi det efterstræbte maal stadig flygtet fra dein.
For de som bare moret sig fyldtes av lede og overmættelse og
høstet sorg og anger, og arbeidets mænd brukte alle sine kræfter
under det daglige slit for at kunne fortsætte et liv som de bare
brukte til arbeide, en cirkelgang som bestod i at leve for at
arbeide og at arbeide for at leve, som om det daglige brød var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
