Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 16 —
Vi heiste straks flag for at vise dem at de var opdaget og
som en opfordring om at komme ombord, derpaa satte vi flere
seil og holdt ret ned paa dem. I lopet av en halv times tid var
de paa siden av os og blev allesammen tat ombord. Det var
ialt ikke mindre end fireogseksti mænd, kvinder og barn,
deriblandt en hel del passagerer.
De fortalte os at skibet var et fransk koffardifartoi paa tre
hundrede ton, og at de var paa hjemreise fra Quebec i Kanada.
Kapteinen fortalte os utførlig hvordan skibet var forulykket;
ilden var utbrutt paa mellemdækket paa grund av rormandens
uforsigtighed men de trodde til at begynde med at de fuldstændig
hadde kvalt den. Snart opdaget de imidlertid at den hadde
forplantet sig til et sted paa skibet som var saa vanskelig
til-gjængelig at det var umulig for dem at faa slukket den ordentlig.
Den utbredte sig stadig og trængte omsider ned i rummet hvor
den vandt bugt med alle deres anstrengelser, saa deres
utholdenhet og dygtigliet blev forgjæves.
Nu hadde de ikke andet at gripe til end at gaa i baatene
som til alt held var temmelig store. Foruten livbaaten og en
stor chalup hadde de endda en liten baat, som imidlertid ikke
gjorde anden nytte end at rumme endel ferskvand og proviant,
efter at de först selv hadde tat plads i de andre to baater. De
hadde rigtignok ikke stor tro paa at disse smaa farkoster skulde
redde deres liv saa langt fra land, men de hadde ialfald
undsluppet flammerne og der var jo en mulighet for at et eller andet
skib kunde være i nærheten og faa øie paa dem. De hadde seil,
aarer og kompas ombord og hadde bestemt sig til at forsøke at
komme tilbake til Ny Foundland hvis vinden holdt sig. Der
blæste paa dette tidspunkt en frisk bris av sydost til ost. Hvad
provianten og ferskvandet angik saa var der nok til at de kunde
klare sig en ti—tolv dage naar de holdt sig paa sultekur, og i
løpet av den tid skulde de efter kapteinens mening kunne naa
Ny Foundlandsbankerne hvis de undgik storm og motvind;
des-uten gjorde de regning paa at fiske litt saa de klarte sig til de
naadde land. Men de hadde saamange chancer mot sig,
hvordan de end bar sig ad — storm som kunde fylde baatene, regn
og kulde som kunde svække deres kræfter, motvind som kunde
forsinke dem og utsætte dem for hungersnød at det næsten vilde
ha været et mirakeil om de var Mit reddet.
Mens de befandt sig i denne fortvilede situation, fortalte
kapteinen mig med taarer i øinene, blev de pludselig glædelig
overrasket over at høre et kanonskudl og straks efter fire til.
Dette var de fem skud jeg hadde latt avfyre da vi først saa
lyset. Nu fik de nyt mot og forstod, som jeg ogsaa hadde haabet,
’’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
