- Project Runeberg -  Robinson Crusoe. Liv og eventyr 2 /
122

(1920) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 122 —

nations eller konges overhoihet og kolonisterne for at være
vedkommende beskytters undersaatter. Jeg døpte ikke engang øen
men forlot den som jeg hadde fundet den, tilhørende ingen og
bebodd av mennesker som bare bøide sig for sin egen autoritet.
Selv hadde jeg nok endel indflydelse blandt dem som deres
beskytter og velgjører, men jeg hadde hverken magt eller
myndighet til at kommandere dem til nogenting. Var jeg blit boende
paa øen vilde dette sandsynligvis allikevel ha været tilstrækkelig;
men da jeg reiste fra den for altid saa var det sidste jeg hørte
fra dem de brever jeg mottok gjennem min kompagnon. Denne
sendte senere endnu en slup til øen, og efter hvad han skrev
til mig — brevet fik jeg först flere aar senere ved min
tilbakekomst til England — lot det til at det ikke gik rart med
kolonisterne. De var misfornøid med det langvarige ophold; Will
Atkins var død feni av spanierne var romt. De indfødte
hadde ikke plaget dem stort bortset fra enkelte smaa
skjær-mvdsler. De bad min kompagnon skrive og minde mig om mit
løfte om at befri dem saa de kunde faa gjense sit fædreland
før de døde.

Men jeg var kommet grundig ut paa vidderne, og de som vil
vite mere om mig maa nøie sig med at høre om en ny række
daarskaper, uheld og eventyr som tydelig viser forsynets
retfærdige styrelse; vi ser hvor let det gjør en led og kjed av ens
egne ønsker, forvandler ens høieste glæder til sorger og straffer
os grusomt ved at skjænke os det hvori vi har set vor høieste
lykke. Med eller uten grund vilde og skulde jeg avsted, og fra
denne drøftelse av det fornuftige eller ufornuftige i min opførsel
gaar ieg over til at beskrive mine oplevelser.

Først vil jeg tilføie et ord eller to angaaende! min ærlige
katolske prest. Jeg mener som jeg før har fremholdt at denne
mand var ærlig og oprigtig og mente det godt med alle
mennesker, hvad der end kan være at si om katolikerne som helhet.
Rigtignok tror jeg at han ved mange anledninger uttalte sig
temmelig forbeholdent for at undgaa at støte mig, for jeg hørte
ham knapt en eneste gang nævne den hellige jomfru eller sin
skytsengel, noget’ som jo katoliker ellers pleier gjøre. Men jeg
tror fuldt og fast at om alle de katolske missionærer var som
han saa vilde de prøve at omvende ogsaa de elendige laplændere
og tartarer hvor de ingenting har at opnaa likesaavel som de nu
kappes om at dra til Indien, Persien, Kina o. s. v., med andre
ord de rikeste av hedningelandene. Og hvorfor indførte de den
kinesisk Konfucius i den kristne helgenkalender hvis det ikke
var for at deres kirke skulde profitere av det? — Da et skib
nu netop var klart til at seile til Lissabon bad presten om ad-

f

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe2/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free