- Project Runeberg -  Robinson Crusoe. Liv og eventyr 2 /
123

(1920) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 123 — j

gang til at bli med; han var, sa han, forpligtet til aldrig at opgi
en reise som han hadde paabegyndt. Hvor heldig det vilde været
for mig om jeg hadde slaat folge med ham! Men nu var det
forsent og sluttelig indrettet Gud alt til det bedste. Hadde jeg
reist med ham vilde jeg aldrig ha faat saa mange ting at være
taknemlig for, og læserne vilde ikke faat høre om anden del
av Robinson Crusoe’s reiser og eventyr. Jeg vil derfor ikke
beklage mig men fortsætte min beretning.

Fra Brasilien seilte vi tversover Atlanterhavet til Kap, en
heldig reis med gjennemgaaende sydostlig vind. Nu og da hadde
vi litt uveir eller motvind, men mine virkelige uheld tiisjos var
det forbi med. Fremtidig var det tillands at ulykken indhentet
mig, formodentlig for at jeg skulde indse at landjorden rummet
likesaamange lidelser og plager som sjøen.

Det var som man vet et handelsskib vi befandt os ombord
paa; vi hadde en superkargo ombord som skulde ta sig av
forretningerne naar vi kom til Kap, bare med det forbehold som
certepartiet indeholdt angaaende opholdets varighet i de
forskjellige havne. Dette angik ikke mig, og jeg blandet mig heller ikke
op i det; superkargoen og min brorsøn ordnet det sig imellem
efter eget skjøn.

Vi opholdt os ikke længer i Kap end vi behøvde for at
forsyne os med friskt vand og seilte derefter direkte til
Koromandel-kysten. Vi fik vite at et fransk krigsskib paa femti kanoner
samt to store handelsskibe var passert paavei til Indien, og da
jeg visste at vi var i krig med Frankrike blev jeg litt ængstelig.
Imidlertid hverken hørte eller saa vi noget mere til dem.

Jeg vil ikke plage læserne med trættende utdrag av vor
reisejournal, vindretninger, breddegrader, misvisninger o. s. v.; jeg vil
nøie mig med at nævne de steder vi anløp og hvad der hændte
underveis. Først var vi indom Madagaskar hvor vi en stund
kom godt ut av det med de indfødte, skjønt de er stridbare og
upaalidelige og desuten bevæbnet med buer og lanser som de
bruker med en utrolig behændighet. De var baade høflige og
elskværdige og til gjengjæld for noget smaatteri som vi gav dem,
kniver, sakser og lignende, gav de os elleve gode, fete okser av
middels størrelse som sikret os ferskt kjøt en stund fremover
foruten det vi brukte til nedsaltning.

Vi blev liggende her en god stund efter at vi var færdig med
at proviantere, og jeg som bestandig har været altfor ivrig efter
at se mig om i alle verdens avkroker gik iland ved enhver
anledning. En aften som vi gik iland paa østsiden av øen kom
befolkningen som her er meget talrik strømmende ned til
stranden og stod nysgjerrig og beglodde os. Vi følte os ganske trygge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe2/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free