Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 129 -
gjengjældelsesverket men utviste større forsigtighet end man
kunde ha ventet det av saa rasende mennesker. Først saa de sig
om efter brændsel, men indsaa snart at det var temmelig
overflødig, for de fleste av husene var ganske låve og tækket med
siv og stænglerne av en slags sverdliljer som vokste overalt.
De satte ild paa takene ved hjælp av litt krudt som de fugtet
i haanden, og et kvarters tid senere stod flammerne i veiret fra
fire-fem forskjellige kanter av byen.
Først og tremst hadde de sat fyr paa det store hus hvorfra
de hørte stemmer. Da de skrækslagne mennesker strømmet ut
løp mange av dem like i døden, særlig de som kom ut
hovedindgangen hvor baadsmanden stod postert med sin øks; de fleste
blev imidlertid drevet ind i huset igjen. Da dette var saa stort
og fuldt av mennesker hadde baadsmanden liten lyst til at gaa
derind men kastet isteden en haandgranat ind gjennem døren.
Bare synet av den vakte stor forfærdelse blandt de vilde, og da
den sprang spredte den slik ødelæggelse omkring sig at de
ulykkelige mennesker utstøtte hjerteskjærende skrik, De som befandt
sig i den aapne del av huset blev alle dræpt eller saaret med
undtagelse av et par som befandt sig nærmest døren; her stod
imidlertid baadsmanden og to til med fældte bajonetter og stotte
ned alle som kom i deres vei. Imidlertid indeholdt huset ogsaa
et rum til hvor kongen eller hvad han nu var befandt sig med
sine nærmeste; disse kunde ikke komme ut og blev begravet under
ruinerne da huset styrtet sammen.
Mens dette stod paa løsnet de hvite ikke et eneste skud for
ikke at vække flere av indbyggerne end de kunde raa med. Men
de let antændelige huser brændte som fakler og vækket dem raskt
nok; varmen blev snart saa voldsom at vore folk maatte slutte
sig tæt sammen og kun med stor forsigtighet kunde komme frem
mellem de brændende huse. Deres plan var at følge ilden
eftersom den bredte sig videre for lettere at faa ram paa de vilde,
og saasnart som flammerne tvang eller skræmte disse ut av
husene var sjøfolkene paa pletten og hug dem ned under ropet
«glem ikke Tom Jeffrey».
Vi som befandt os ombord i baaten var imidlertid blit meget
urolige, særlig da vi saa flammerne fra den brændende by som
paa grund av mørket syntes at være langt nærmere end den
virkelig var. Ilden var ogsaa synlig fra skibet og min brorsøn
som blev vækket av sine folk var som man kan tænke ikke
mindre ængstelig. Snart efter fik han ogsaa høre skud; og hans
uro for mig og superkargoen blev nu saa sterk at’han, saa
vanskelig som han hadde for at undvære flere folk, sendte en ny
baat iland med tretten mand ombord foruten ham selv.
9 — Robinson. IL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
