- Project Runeberg -  Robinson Crusoe. Liv og eventyr 2 /
132

(1920) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 132 — j

sine døde ofre og saa sig begjærlig om efter nye. Vi ropte paa
dem saa høit vi kunde, og tilslut fik vi gjort dem opmerksom
paa os. Baadsmanden utstøtte et triumfbrøl i den tro at vi kom
for at hjælpe dem. «Kaptein,» ropte han før jeg fik tid til at
si noget, «det glæder mig at se Dem, for vi er ikke halvfærdige
endnu. De forbandede svin, jeg skal ekspedere likesaa mange
av dem som stakkars Tom hadde haar paa hodet. Vi har svoret
paa at vi ikke skulde spare nogen av dem, og vi skal nok faa
utryddet hele nationen fra jordens overflate.» Slik fortsatte han
at skrike og bære sig, og det varte længe før jeg fik indført et
eneste ord.

Endelig ropte jeg saa hoit at han var nødt til at høre det:
«Elendige skurk, hvad er det som foregaar her! Rorer de
herefter en eneste en av de indfødte kan jeg love Dem at det skal
koste Dem livet. Jeg befaler Dem øieblikkelig at holde op med
dette avskyelige myrderi, i motsat fald er De dødsens.»

«Vet De egentlig hvad De sier?» svarte han. «Og vet De
hvad disse hedninger har gjort? Bli med saa skal jeg vise Dem
aarsaken til det hele.» Dermed trak han os med sig bort til
den ulykkelige Tom som hang der med overskaaren strupe.

Jeg indrømmer at dette syn slog koldt vand i blodet paa
mig, og under andre omstændigheter vilde jeg kanske blit
likesaa hevnlysten som de andre. Men jeg fandt at de hadde latt
det gaa for vidt og tænkte paa Jakobs ord til sine sønner Simon
og Levi: «Forbandelse over deres vrede for dens grumhets skyld
og over deres hevn fordi den var uten skaansel.» Imidlertid fik
jeg nu besvær nok med at stagge mine egne folk, for synet av
det mishandlede lik gjorde dem likesaa rasende som de andre.
Selv min brorsøn holdt med dem og sa at det eneste han var ræd
for var at overmagten skulde bli for stor. Han var gjerne med
paa at utrydde) de indfødte til sidste mand, sa han, for alle
hadde de været delagtige i vor landsmands død og fortjente
derfor alle at faa en morders skjæbne. Da de andre hørte dette
sluttet otte av mine folk sig] til baadsmanden og hans fæller
for at fortsætte det blodige arbeide; selv indsaa jeg at jeg stod
ganske magtesløs og gik min vei sammen med superkargoen og
to gjenblevne matroser, tankefuld og trist tilmote. Jeg taalte ikke
at se og høre mere av alt det grufulde som foregik omkring mig.

Vi begav os tilbake til baaten, skjønt det rigtignok var
temmelig letsindig av os at gaa saa faatallig; for nu var det næsten
lyst og hele landet var alarmert. Ved den førnævnte husklynge
mellem byen og kysten var der opstillet firti indfødte væbnet
med lanser og buer, men tilfældigvis omgik vi stedet og kom
ned til kysten omtrent samtidig med at solen randt. Jeg begav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free