- Project Runeberg -  Robinson Crusoe. Liv og eventyr 2 /
135

(1920) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 135 -

for ofte paa tapetet og bedømte baade ham og de andre uret-»
færdig. Nu vilde de ikke længer finde sig i denne behandling
av en passager som ikke hadde det mindste at si ombord; de
følte sig heller ikke trygge for at jeg ikke pønset paa at skade
dem, kanske trække dem for domstolen naar de kom tilbake til
England. Nu maatte jeg enten erklære saken for op- og avgjort
og love at jeg ikke oftere skulde blande mig i deres affærer,
eller ogsaa vilde han forlate skibet, for han trodde ikke det var
et trvgt opholdssted saalænge jeg var ombord.

Jeg hørte taalmodig paa ham indtil han var færdig; derpaa
sa jeg at jeg ganske vist misbilliget blodbadet og at jeg ved
enhver anledning hadde sagt bent ut hvad jeg mente om det,
men paa den anden side hadde jeg ikke bebreidet ham det mere
end de andre. Det var sandt nok at jeg ikke hadde noget at si
ombord, men jeg hadde heller ikke forsøkt paa det, jeg hadde
bare tat mig den frihet at si min mening om ting som angik
os alle. Forøvrig var jeg medeier i skibet og hadde derfor ret
til at være interessert i reisens utfald; og hvorom alting var saa
vilde jeg ikke staa til regnskap hverken for ham eller nogen
anden ombord. Dette sidste sa jeg med et visst eftertryk. Han
svarte ikke stort paa det og jeg tænkte ikke mere paa hele saken.
Vi befandt os paa dette tidspunkt i nærheten av Bengalen, og
da jeg hadde lyst til at bese mig Tier som overalt ellers reiste
jeg iland med superkargoen. Da vi om kvelden skulde sættes
ombord igjen sa en av matroserne til mig at jeg ikke behøvde
at bry mig, for de hadde ordre til ikke at ta mig med ombord.
Man kan tænke sig min forbløffelse over denne uforskammede
meddelelse. Jeg spurte fyren hvem denne ordre skrev sig fra
og fik det svar at det var kvartermesteren som hadde utstedt
den. Jeg sa ikke noget mere men bad ham bare gi besked om
at jeg hadde mottat meddelelsen og at jeg ikke hadde noget at
svare paa den.

Jeg opsøkte straks superkargoen og fortalte hvad der var
hændt; jeg tilføide at jeg frygtet for mytteri ombord og bad ham
om øieblikkelig at la sig sætte ombord av en anden baat for
at advare kapteinen. Men jeg kunde ha spart mig bryderiet, for
alt var forlængst klappet og klart ombord paa skibet. Ikke for
var vi kommet i baaten for at la os sætte iland før
baads-manden, kanoneren, tømmermanden og resten av det lavere
befal gik agterut og forlangte at faa snakke med kapteinen. Da
min brorsøn kom ut holdt baadsmanden en lang tale, hvori han
gjentok alt som han hadde sagt til mig; han sluttet med at si
at hvis jeg ikke nu var gaat frivillig iland saa ^ilde de ha sat
mig iland med magt. De fandt det rigtigst, sa han, at underrette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe2/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free