- Project Runeberg -  Robinson Crusoe. Liv og eventyr 2 /
182

(1920) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 190 —

ene og sande Gud er til stor velsignelse for et folk som kanske
før har kastet sig næsegrus foran stok og sten eller har tilbedt
elementerne, uhyrer, vanskapte dyr eller de gyseligste
avguds-billeder. Hittil hadde vi i alle de byer vi kom! igjennem set
pagoder og templer hvor de uvidende indbyggere tilbad sine egne
hænders arbeide. Nu kom vi til et land hvor ialfald de kristne
former blev holdt i ære, hvor befolkningen bekjendte sig til vor
Gud og den kristne tro selv om de var aldrig saa uvidende om
dens indhold. Dette glædet mig som sagt av mit ganske hjerte;
da jeg næste gang snakket med den skotske kjøbmand som jeg
før har fortalt om sa jeg: «Gud være lovet fordi vi atter befinder
os blandt kristne mennesker.»

Han smilte og svarte: «Glæd Dem ikke for tidlig, landsmand!
Disse moskoviter er nogen snurrige kristne, og De maa nok reise
i flere maaneder endnu før De faar se mere end skallet av
kristendommen.»

«Det er da ialfald bedre end hedenskap og avgudsdyrkelse,»
mente jeg.

«Ikke desto mindre kan jeg fortælle Dem,» sa han, «at endnu
tusen mil fremover bestaar befolkningen her utelukkende av de
argeste og mest uvidende, hedninger naar undtages de russiske
gamisonssoldater og nogen faa av indbyggerne i de byer vi
kommer gjennem.» Det viste sig senere at han ikke hadde overdrevet.

Efter mit kjendskap til vor klodes utseende befandt vi os
nu inde i den største sammenhængende landmasse som findes
paa hele jorden. Mot øst var der mindst tolv hundrede mil til
havet; mot/ vest to tusen til Den botniske bugt eller over tre
tusen hvis vi regner til Den engelske kanal. Sydover hadde vi
en strækning paa fulde fem tusen mil at passere før vi kom til
Det indiske ocean! eller Det arabiske hav og mot nord var vi
omtrent otte hundrede mil fjernet fra Nordishavet. Ja, hvis visse
reisende staar til troende findes der ikke noget hav mot nordost
før paa den anden side av polen, altsaa et eller andet sted paa
Amerikas kyst. Jeg for min del tror imidlertid at denne hypotese
er feilagtig.

Vi passerte det moskovitiske rikes grænse længe før vi kom
til nogen større russisk by og la derfor ikke merke til andet av
interesse end følgende: For det første løp alle elver mot øst, ;>g
efter karavanens karter at dømme forente de sig alle med den
store elv Amur eller Gamur som øiensynlig maa løpe ut i Det
kinesiske hav. Hvad man fortæller om at mundingen av denne
elv er opfyldt av kjæmpemæssige siv som er tre fot i omkreds
og tyve—tredive fot høie anser jeg for det rene opspind. Denne
elv er seilbar, men tartarerne som holder til langs den befatter

f

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free