Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 184 —
tekopper og næsen mindet om et snodd bukkehorn; munden
lignet gapet paa en love og var besat med frygtelige tænder som
var krummet som papegøieneb. Figuren var klædt i skidne,
væmmelige saueskind med ulden ut, og paa hodet hadde den en stor
tartarlue som der ståk to horn utigjennem. Avguden var
omtrent otte fot høi men manglet ben og proportioner idetheletat.
Dette fugleskræmsel stod opstillet i utkanten av landsbyen.
Da jeg nærmet mig saa jeg sytten indfødte ligge næsegrus rundt
denne frastøtende og uformelige træblok. Om det var mænd eller
kvinder eller begge dele kunde jeg ikke avgjøre, for de klær sig
fuldstændig ens. Saavidt jeg saa gjorde de ikke den mindste
bevægelse, de lignet alle træblokker likesom sin avgud og paa
avstand var det ikke godt at se at de var andet. Jeg gik fremdeles
nærmere, men pludselig for de op med et øredøvende hyl som
likesaa mange blodhunde og lusket væk som om mit nærvær var
dem ubehagelig. Et stykke væk laa der et telt som bestod av
tørrede saue- og oksehuder, og foran det stod der tre mennesker
som jeg tok for slagtere paa grund av de lange knive de holdt
i haanden. Indi teltet kunde jeg skimte nogen slagtede faar og
en ung okseskrot, øiensynlig ofre til træguden. Det viste sig at
de tre med knivene var prester mens de) sytten tilbedere var
kommet med offerdyrene.
Denne likesaa taapelige som dyriske tilbedelse av noget som
ikke var bedre end et spøkelse gjorde et mere rystende indtryk
paa mig end noget av alt det jeg tidligere hadde været vidne til.
Guds fornemste skabninger, utstyret med saamange fortrin like
fra skabelsen av og tildelt en fornuftig sjæl som igjen er prydet
med saamange evner og anlæg baade til at ære sin skaber o^
til at bli æret av ham — dette skabelsens mesterverk saa je^
her nedsunket til en slik stupiditet at det kastet sig næsegrus
foran en ting, noget de selv hadde laget og utstyrt og selv gjort
skrækindjagende med de plumpeste midler. Sikkert maa den onde
selv ha benyttet sig av disse menneskers grænseløse
vankundig-het; og i sin misundelse over den hyldest som blir hans skaper
tildel fra alt som lever og aander har han narret dem til em’
satanisk aandsformørkelse og dyriskhet som kunde skræmme
selve naturen.
Men hvad nyttet det mig at forbauses og vækkes til
rædselsslagen eftertanke? Der stod uhyret foran mig, og hvormeget
jeg stirret paa det saa stod det der like godt. Min forbløffelse
forvandlet sig til raseri; jeg red løs paa monstret, rettet med min
kaarde et hug mot dets hode og kløvet den hætte som det bar
paa hodet i to. En av mine ledsagere rev sauepelsen av det, men
i samme øieblik hørte vi de frygteligste hyl fra landsbyen; mindst
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
