Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186 — j
plan vædder jeg ti mot en paa at de vil komme strømmende i
tusenvis til guvernøren i Nertsinskai og forlange opreisning. Hvis
han negter at gaa med paa det er sandsynligheten ti mot en
for at de gjør opror, og det vil fore til en ny krig mot alle
tartarer i landet.»
Dette ræsonnement gjorde et visst indtryk paa mig, men helt
kunde jeg ikke slaa mit projekt ut av hodet, tvertimot tænkte
jeg ikke paa andet hele dagen. Ut paa kvelden traf jeg
tilfældigvis atter kjobmanden som bad om en samtale med mig. «Jeg
tror,» sa han, «at jeg har faat Dem væk fra Deres fikse idé.
Det er ikke frit for at tanken paa det har plaget mig litt, for
jeg avskyr avgudsdyrkelse likesaa sterkt som De.»
«De har ganske rigtig opnaadd at gjøre mig betænkelig,»
sa jeg, «men ombestemt mig har De allikevel ikke, og jeg tror
jeg trods alt sætter min plan iverk før jeg reiser herfra, selv om
følgen skulde være at jeg blev utlevert til de indfødte.»
«Gud forby at disse uhyrer skulde faa fat i Dem,» sa han.
«Det maa ikke ske; det vilde være Deres visse død.»
«Hvad mener De da at de vilde foreta sig med mig?»
«Som et eksempel skal jeg fortælle Dem hvorledes de
behandlet en stakkars russer som krænket deres religion paa samme
maate som De agter; han blev saaret av et pileskud og tat
tilfange. Först klædte de ham naken og anbragte ham paa toppen
av avgudsbilledet; derefter omringet de ham og avskjøt saamange
piler mot ham at han saa ut som et pindsvin, og tilslut brændte
de ham som et offer til sin avgud.»
«Var det samme avgud som denne her?» spurte jeg.
«Ja, det var netop den.»
«Nu skal jeg fortælle Dem noget,» sa jeg. Dermed fortalte
jeg ham historien om blodbadet paa Madagaskar, hvorledes vore
hadde brændt og herj et de indfødtes by og dræpt mænd, kvinder
og barn fordi en av vore folk var blit dræpt. Jeg sa at nogeU
lignende kunde være paa sin plads i dette tilfælde.
Han hadde hort opmerksomt paa mig mens jeg fortalte, men
nu avbrøt han mig og sa: «De tar feil, landsmand; det var ikke
denne landsby som var skuepladsen for min historie men en
ganske anden som ligger mindst hundrede mil herfra. Men det samme
avgudsbillede var det rigtignok, for de flytter det omkring fra
det ene sted til det andet.»
«Godt,» sa jeg, «da kan vi ialfald hevne os paa avguden, og
det skal ogsaa bli gjort hvis jeg lever natten over.»
Da han forstod at min beslutning ikke var til at rokke
tilstod han at han hadde god lyst til at bli med og heller ikke
syntes der var nogen mening i at jeg skulde gaa alene. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
