Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 191 -
lian hadde forvisset sig om at ingen i karavanen hadde begaat
ugjerningen; vi var lutter fredelige kjøbmænd som bare passet
vore forretninger og ikke hadde gjort hverken dem eller andre
nogen fortræd. De fik derfor lete andetsteds efter ophavsmanden
og la os være i fred, hvis ikke skulde vi nok vite at forsvare os.
Dette svar var langt fra at tilfredsstille dem. I graalysningen
kom en stor skare stormende løs paa os, men da de saa hvilken
stilling vi indtok vaaget de sig ikke længer end til den smale
elv foran vor front; der samlet de sig i et skrækindjagende antal,
allermindst ti tusen. De gjorde holdt en stund og bare glodde
paa os; derefter avskjøt de pludselig en regn av piler mens de
samtidig satte i et øredøvende hyl. Heldigvis var vi godt
beskyttet bak vor bagage og jeg tror ikke at en eneste av os blev
rammet. En stund efter rykket de et styklee tilhøire og vi tænkte
at de kanske vilde angripe os bakfra. I dette øieblik henvendte
en kosak fra Jaravena, en snu og opfindsom fyr, sig til vor
anfører og sa: «Med Deres tilladelse skal jeg nok faa besørget alt
dette pak avsted til Sibeilka.» Dette var en by som laa mindst
fire—fem dagsreiser tilhøire og bakenfor os. Dermed grep han
sin bue og sit kogger, steg tilhest og forsvandt i retning av
Nertschinsk som vi kom fra. Da han var kommet tilstrækkelig
langt væk gjorde han helt om og red like mot tartarernes armé,
utgav sig for et ilbud fra guvernøren og underrettet dem om at
de forbrydere de var paa jagt efter var drat til Sibeilka med en
karavane bestaaende av vantro, det vil si kristne. Han sa
endvidere at de hadde planlagt at brænde guden Sjal-Isar som
tilhørte tunguserne.
Da kosakken selv var tartar og snakket deres sprog spilte han
sin rolle saa godt at de alle trodde ham. Avsted drog de mot
Sibeilka alt hvad remmer og tøi kunde holde; tre timer senere
var de ute av sigte og vi saa ikke mere noget til dem; vi vet
derfor heller ikke hvorledes det siden gik. Vi reiste nu trygt
videre til Jaravena hvor der fandtes en russisk garnison og her
hvilte vi ut i fem dage; baade dyr og mennesker var temmelig
medtat efter sidste døgns ilmarsj og den søvnløse nat.
Vestenfor denne by strækker der sig en frygtelig ørken som
vi først treogtyve dage senere kom ut av. For vi begyndte paa
den anskaffet vi os endel telter for at være bedre beskyttet om
natten, desuten seksten kjærrer av det slag som man der bruker
til transport av proviant og vand. Disse vogne tjente ogsaa til
at beskytte leiren om natten; vi placerte dem i ring rundt denne,
derved var vi temmelig godt dækket mot angrep fra tartarer hvis
de ikke var ualmindelig talrike.
Efter denne lange ørkenreise kunde vi nok ha trængt en hvil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
