Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Efter tidens leilighed - »Den første gang«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Efter tidens leilighed.
Sten en i Stefanens pande
den er løgnen mod det sande.
Taabelige, gramme haand,
som vil sigte paa en aand!
Ha, hvad seiersglans der bryder
af det såar, hvis blodstrøm nyder!
Løgnen kun sekunden vinder.
Intet sandhedsord forsvinder.
Som et vift af lette lin
løsner styrtende lavin,
er det nok til at begrave
verden, nåar den er aflav.e.
Men det maa ei hviskes stille.
Sandheds ven ei blot maa ville,
vær i et og alt dig seiv!
Det er seirens kimst, min sjæl.
Som Stefanus mellem stene
maa du staa, om seiv alene.
»D3n første gang«.
» For første gang, for første gang«
Det giver mangen smaating rang,
den varer kort, kun i sekunden.
Den er forbi, nåar den er runden.
(Prolog til »Campbellerue«.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
