Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - »Den første gang«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
den vil erindringen ei miste,
seiv ikke for den storhed, som
af »første gangens« ringhed kom.
Det er, somom de stolte kjende,
sin høiheds morgengry i denne.
Men, at de have den saa kjær,
just deres storheds uskyld er.
At evighedens arving vendt
har ømmest blik mod det moment,
hvor han begyndte at begynde,
o, det er aanders høiheds ynde.
Den ømhed for den »første gang«
gav haabet fremfor tingen rang.
Den lægger styrken i dens vinge
og flammer i dets ørnebringe.
Flyv da mit haab, skjønt mindre du
er end den gjenstand i dit hu:
Fra fedrelandet vil du prøve
et smil i flugten jo at røve?
Dog nyve du! og sænk dig ned
imellem landsmænds kjærlighed!
Den er for mild til knop at bryde,
som skulde »første gangen« skyde.
Den fuglens øie har fra tinden
for ungen svigtende i vinden,
nåar første gang den prøven vover,
hvor bred den afgrund dog er over.
En søn blandt dine, elskte land,
sin »første gang« med haab ser an:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
