Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Juleaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
i denne nat, da han blev født, du dræbte«.
»Jeg?«
»Ja dit folk, og det er synden, som
igjennem tusen led skal straffes«.
»Ak!
Inat da hunden lukkes ind?«
»Ja hunden,
men ingen jøde i et kristent hus«.
Han hørte ikke mer. De haarde ord
ham koldere end vinden gjennemhvinte,
og slængte, stærkere end den, ham ned
i sneen, bøiet over barnets slummer.
Da syntes ham, mens han mod vinduet stirred,
om ei det hvide ansigt atter kom
tilsyne dog, som om han sank i duun,
at liflig varme gjennemflød hans aarer,
og at bekjendte væsner, hviskende
som sommervindens æolsspil i græsset,
omsvævede hans leie, indtil en
med løftet finger sagde: kom! han sover.
Og i en oplyst sal ved siden af
forsvandt de alle; barnet kun forblev der
ved foden af hans leie, dragende
hans puder stedse bedre om ham, til
det forekom ham seiv, at han sov ind.
Det sneen var, som vokste om den døde.
>0 Jesus! Jøden sidder der endnu.U
skreg manden, da han saa om morgnen ud.
»Saa jag ham bort! Det er jo juledag«,
faldt konen ind. »Og se den jødeskjelm,
hvor fast han holder bylten klemt til brystet!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
