Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Den første sommerfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
For koldt jeg seiv jo finder alt,
de andres blod er mig for svalt.
Mit eget maa jeg derfor øde.
I verdens frost jeg ellers døde.
0, døde ei; men skrumptes ind,
blev Paul og Peder lig i sind.
Min geist blev slig som den behager,
og digtets flor en kjøkkenager.
Mer varme tidt mit hjerte fik
af hundens end af vennens blik.
Men avindsmands? o, der er varme!
Thi det optænder dog min harme.
Men mindre ting har større glød:
det første stråa, som vaaren skjød,
skarlagnet paa en flues vinger
i livsfro flugt min blodstrøm bringer,
Kom sommerfugl! Jeg dig forstaar:
du venter paa en bedre våar.
Du finder den hos mig; den naaes
af alle, hvor den kun forstaaes.
Engang hist i det blåa for mig
og kjærligt vindu aabner sig,
nåar dagen er for kold mig bleven,
før sneen er paa issen dreven.
Og der derbag da blommer vel
en rosenknop af lys og sjæl.
Fordi min første jeg dig skjænker,
tillader Gud, jeg did mig sænker.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
