Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Renlighed - Fattigfolks barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Saa tør jeg det vende
freidig did, hvor fuglen flyr,
se, om ei blandt himlens skyer
jeg kan smaaengle kjende.
Milde blik de sende,
nåar de se, at jeg er ren
som den klare ædelsten,
der kan i mørket brænde.
Fattigfolks barn.
Hvor skamløst, at et hus saa lavt
fra gammel tid har sig begravt
i sligt et prægtigt stræde!
Dog sad i det saa fagert barn,
lig sommerfugl i vraaens skarn,
i spindlens skidne klæde.
Hver aften det var gammel sæd
løb gadens børn til leg afsted,
kun ei den stakkels pige.
Thi gik hun barbent ei? og alt
det blevet var de smaa fortalt,
at bgt skal søge lige.
Paa dynge sand ved hyttens væg
hun ensom sad. De andres, leg
vel maa den arme krænke
Den graad, som røg i sandet tidt,
beviste, at det ei var frit,
hun var begyndt at tænke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
