Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Mig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Som insektets stik i muslingen, avler fornærmelser
kun perler i mit hjerte.
De skulle engang pryde min aands diadem.
Jeg hade? Naar en fugl fiyver over mit hoved, er
mit had fluks tusen alen borte.
Det nyder hen med sneen, det gaar med de første
bølger fra land og langt ud i havet.
Men hvi skulde ikke mine aarer vredes?
Berøv ikke landskabet dets brusende bække!
Høistærede vidjebuske tillader bækken at skumme,
nåar den gaar imellem stene.
Jeg elsker ikke evindelig blåa himmel, som jeg hader
dumme, glanende øine.
Har jeg ikke en himmel, fordi den er fuld af dri-
vende skyer, solens eventyrslande?
Og om jeg ingen havde, er Guds ikke stor og her-
lig nok?
Klag ikke under stjernerne over mangel paa lyse
punkter i dit liv!
Ha, de blinker jo, somoni de vilde tale til dig!
Hvor straaler Venus iaften! Har himlen ogsaa
foraar ?
Nu have stjernerne lyst hele vintren; nu hviler de
og fryder sig. Hallelujahl
Hvilken rigdom for en dødelig!
Min sjæl fryder sig i himlens foraarsglæde og skal
deltage i Jordens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
