Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Paa sygeleiet - Til foraaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
mit bryst med knokkelhaanden knust,
med blæserørets fule list
mig lydløst gjennemskudt.
. 0 følelse som af et bad!
Jeg alt tilgivet har.
En finger paa mit øie kom.
En engels; det min moders var.
Nu er min sjæl en toet blom,
saa nyfødt, barneglad.
Til foraaret.
0 foraar! foraar! red mig!
Ingen har elsket dig ømmere end jeg.
Dit første græs er mig mer værd end en smaragd.
Jeg kalder dine anemoner aarets pryd,
skjønt jeg nok ved, at roserne ville komme.
Ofte slyngede de fyrige sig efter mig.
Det var som at være elsket af prinsesser.
Men jeg flygtede: Anemonen, foraarets datter, havde
min tro.
0 vidn da, anemone, som jeg fyrigen har knælet
for!
Vidner, foragtede løvetand og lerfivel,
at jeg har agtet eder mer end guid, fordi I ere
foraarets børn!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
