Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873)
- Af »Norges dæmring«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Ak, det er dog en skat fra bedre tider,
en rest af saga: oldets prude sæder,
en ædel rust, der holder sig med aarene.
*
Se, fjeldet vinker med de høie tinder,
men ingen did paa gangergriffen rider,
at skue vidt om land, hvad tiden lider
og løfte nuet mellem kraftens minder.
Ak, intet vingeslag, nåar solen rinder,
kun taagens flagren, der langs aasen glider,
og klager over byrdefulde tider,
men ingen aftensang, nåar dagen svinder!
Og blege luer seiv i visdoms haller,
hvor rausen træller for det kjære foder
og driver plogen i den golde fure!
Se, trindt om helligdommens snevre mure
fremvælder glemsels sørgelige floder’
og laurens ædle frø i dybet falder.
*
Hvo mindes ei, det var en skyfuld våar,
da slægten vaktes af sin dybe blunden,
og friheds demant blev saa godt som funden
og tvangen knustes som et potteskaar?
Og skjønt nu folket stod med kranset håar,
var dog dets tankegang konfus igrunden
og styrken end af nattekulden bunden
og landet egentlig en ødegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:32 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nodigte/0102.html
