Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873)
- Af »Norges dæmring«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Men staters aarskreds har et langsomt løb,
og Norges våar er end ei lagt tilbage,
og mangen spire gjemmer Jordens skjød,
og blomsten hviler end i knoppens svøb
og føler trykket af de kolde dage,
da solens første glimt i skyen brød.
*
Trindt i Europa gjærer det og syder,
det løste ildstof tænder nye fakler;
den store mængde næres ved mirakler,
den øser frit af bøger og af gryder.
>Oplysning, frihed, fødeland!« saa lyder
det høie raab fra hædersmænd og stakler.
Blandt gnister staar de gamle tabernakler;
det er forbi med rituelle dyder.
Men hist, hvor folkeraabet vældigst klinger,
gaar aandens lynglimt i de dybe drøn;
det er et veir med mening og med handling.
Der reises endnu mur ved mur, der tvinger
den unge fønix til en flugt i løn,
hvor den vil vise verden sin forvandling.
I Norge har vi lykken paa det rene;
her er et liv som i det vide rum,
og intet klækkeligt at kives om,
og ingen handling paa den hele scene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:32 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nodigte/0103.html
