Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Af »Norges dæmring«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Det er en gammel skik, at nordmænd hædres,
om ei for egen kraft for deres lands,
at de et rygte har tillands og vands,
om ei for egen daad for deres fædres.
Men denne glans er dog kun laante fjædres;
nn gjælder det at vinde seiv en krans,
at stille roligt for den indre sans,
hvad der maa vækkes, skabes og forbedres.
Thi hvilket land har ei en fordums ære,
et glimrepunkt i folkehavets strøm,
hvor det har blomstret, hersket eller truet?
0, det er minder straalende og kjære;
men intet billed i den store drøm
erstatter os fortabelsen i nuet.
Her kommer en af norskhedens forfægtere
og raaber: »Holdt! Hvo taler om fortabelse?
Just nu arbeider vi paa Norges skabelse,
jeg og de andre folkesagens vægtere.
»Men derfor er vi stadige fornægtere
af alt, hvad der ser ud som efterabelse,
af hins og dennes skjændige forgabelse
i fremmed kløgt, og hvad der ei er ægtere.
»Den sande kraft bor kun i Norges klipper;
selvstændighed skal være al vor tragten,
en bom for tyske, danske discipliner!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
