Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Et barndoms-minde - Extremer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Som troldes værn, hvis styrke er forbi,
nåar heilagdommen drager incl deri,
veg nu med ét hver klippe-mur tilside.
Paa bakken hytten mellem birke laa,
og ilden flammed fra dens arnevraa,
og lyste paa den vei, vi skulde ride.
Ved denne arne hviled jeg om lidt,
og tænkte atter paa det dunkle ridt,
mens øiet dvæled ved de røde flammer.
Fra dalens bund jeg hørte elvens gang,
og til dens brusen lød der salme-sang
og messe-toner fra den syges kammer.
Men denne nat jeg skued tidt igjen,
nåar livets vei gik over klipper hen,
og blikket svæved raadvildt over ødet.
Ved dette minde glemte jeg min frygt,
som da jeg sad ved fader-hjertet trygt,
og drog tilfjelds med kalken og med brødet
Extremer.
Gud trøste den, der sidder ene,
nåar han maa se
paa livets vekselrige scene
med længsels-ve.
De glade toner trænge
sig til hans vråa;
med dem hans hjertes strenge
vil sammenslaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>