Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Extremer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
De vil saa gjerne, men der mangler
han ved ei hvad;
der fattes klang til rangler,
og klang til kvad.
Og verden kan ei skue
hans livs forlis;
snart heder han en skrue,
og snart en vis.
Gud trøste ham, nåar vaaren kommer
med lys og lyst,
i svanesky’r og blommer
og lærkers røst,
og nåar den kolde, blege
vinter er nær,
med dans og spil og lege
og juletræ’r.
Gud trøste den, der har et sæde
i broget lag.
blandt fabrikeret glæde,
dresseret nag;
hvor man er sød og sindig,
hvor man er from,
og dog saa mat og vindig
og sjæletom.
Og stræber han sin tvang at bryde,
og bliver hed,
det er den største lyde,
som nogen ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
