Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Byens kirkegaard - Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Aftnen har alt med sin svalende fred
dæmpet i egnen de larmende toner.
Skumringen slører alt træernes kroner;
snart glider solen bag granerne ned.
Her er en høide, der hæver sig blidt
over de jordedes celler og minder.
Landskabet aabner sig yndigt og vidt;
fjeldene viger med luftige tinder.
Her kan du skue den dalende stjerne
hilses af soløiets bristende blik,
kvæges af luftningens kjølende drik,
hvile, og se i det drømmende fjerne
aftenens skjær, lig en blød melodi,
glider fra fjeldet og gynger paa fjorden.
Duftskyer virker et telt over jorden;
himlen og jorden formæles deri.
Her kan du lade dit hjertenag blunde
her gror kjerminderne fagert og ri gt.
Her, over gravenes viftende lunde
vaktes mit lille, vemodige digt.
Storm.
Solen har hævet sin blodrøde skive;
Alle paa dækket, voksende blæst.
Tungt over bølgerne skyerne drive,
styrmanden ser jeg i logbogen skrive
Klosrebet mersseil, storm af sydvest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
