Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
0, hvilket veir! Gjennem tougverket stryge
splittede stormhyl med piben og brura;
jagede fugle om vanterne fyge,
skarpt som en piskende, vinterlig byge,
hviner om skibet det glimrende skum.
Skyerne kjæmper. I vildeste klynger
styrter de frem mod den blussende sol.
Se, over Ossas og Pelions dynger
stiger titanen og knuger og slynger
armen om Jupiters vaklende stol.
Nu er det udel I tættere skårer
stormer de harmfulde jetter paany;
frem af de mulmdækte fylkinger farer
døvende torden, og havbunden svarer:
Kaos skal herske, og lyset skal fly!
Skibet er grebet af rædsel; der hviner
stønnen og suk fra dets ribber og bryst
sitrende svaier dets stænger og liner,
medens de vældige havets laviner
styrter med hyl over boug, over røst.
Ha, hvilken sjø! Som et Dovre den hænger
høit over skansen med tinder og bræ’r.
Rædsomme nu I Over siden den trænger!
Skibet er kastet; det råver og krænger,
ligger i hvirvlerne dødt som et skjær.
Eerlige brig! Kan de rasende magter
lamme din skridende, trodsende fod?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
