Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Storm - En vaarnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Hil dig, nordmannens turnerplads og leie;
vældige nordhav med hvirvler og gny!
Vil du paa skummende, stormsnare veie,
bringe ham atter hans odel og eie:
>
hærdende kampe og straalende ry!
En vaarnat.
Vaar-natten stille og sval
favner den slumrende dal;
elvene nynner de lange
dæmpede, dyssende sange.
Alfer sukke
for de smukke
liljer: >O, tåger os tilfange!«
Fjeldtoppens sølvblege skjær
viser, at maanen er nær;
over de samlede graner
skyerne svæver som svaner.
Snart vil blide
straaler glide
over al den herlighed, du aner.
Luk dog ei øiet inat;
vaag med erindringens skat!
Her, mens du sidder alene,
aabner sig mindernes scene.
Her vil fromme
skygger komme
vinkende blandt maauelyse grene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
