Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Hvile i skoven - Alfernes hvisken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Og hviler du der ved middagstid,
nåar sommersolen brænder,
da svæver luftningen hid og did,
og kjøler din pande, og er saa blid
’som et vift af vinkende hænder.
Alfernes hvisken.
Det er en deilig sommerdag;
den friske lund har reist sit tag,
og lader løvet suse.
I luften fiagrer alfer om,
og hvisker blidt: »0 skynd dig, kom
til vore lundehuse!
Der er saa lunt, der er saa tyst,
der falder blomster paa dit bryst
fra rige lindegrene;
og ønsker du at drømme sødt,
da kan du hvile ganske blødt
paa mosbelagte stene«.
Jeg vandrer, ved det milde bud,
paa skyggefulde stier ud
til skovens grønne kammer;
der bører jeg et sagte gny,
der bvisker alferne paa ny
bag rankedækte stammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
