Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Alfernes hvisken - Alfeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
De spørger mig, ved hvert et fjed:
»Hvi har du ei min elskte med,
hvor skovens sanger bygger?
Ved træet her er plads til to,
og over stedet falder jo
et slør af tætte skygger.
Hun er saa smuk, hun er saa øm;
vi svæver tidt om hendes drøm
i disse lyse nætter.
Hun skulde her, nåar blot du bad,
bekræfte rødmende og glad
alt hvad din længsel gj ætter«.
0 søde røst, hvi vækker du
min hemmelige smerte nu
i disse stille lunde?
Min mund er lukt, mit aag er tungt,
der findes intet hvilepunkt,
hvor savnets orm kan blunde.
Alfeland.
Tilhavs, i vest for Helgelands skjær,
der svømmer en ø paa de skinnende vover;
men kommer en gang en seiler den nær,
da sænker sig skyer derover,
g skjult er da den vinkende strand,
og ingen kan øen bestige.
Med tanken kun tør kystboen hige
mod vest til det deilige alfeland.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
