Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Høifjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
i hvert et syn, som du stirrer paa,
har fjeldets jætter en gaade lagt;
men asers æt med kraft og med kløgt
tør træde den nær og spilde dens magt.
Med friere liv, med fuldere klang
gaar sagnet igjen paa den grønne vang,
og medens det bæres Ira mund til mund
indblander fjeldet sin røst deri,
j
og slynger skredet i dalens bund,
og sender i lundene stormens gny,
og lader fossen bruse forbi
det hegn, hvori sagnet fødes paany.
Saa stiger de mægtige aander ned
til dalens lyttende arnested.
og blikket hos folket er opad-vendt,
og tanken stiger i sagnets spor,
og sjælens vinge er vidt udspændt
med anelsens kraft i høidernes storm,
hvor himlen virker af skyers flor
et slør om Jordens mægtigste form.
Det hjem for sagnet fra heden-old,
den klippe i sky, skal ei kaldes gold;
dens brusende strøm er et livsens bad,
og veirets klang fra dens hævede bryst
henbæi*es vidt som et aandigt kvad.
Der flyder et rigt fornyelsens væld,
der lyder en stolt forjættelsens røst
til asers stamme fra Norges tjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
