Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Moe (1813–1881) - Løvsprætstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Men ser du en syg, som du ret har kjær,
henstrakt paa sit smertesleie;
du gyser ved synet ai hine trær,
der grønnende vifte og neie.
Du kjencl er den farlige løvsprætstid,
og bæver, fordi den er smilende blid:
Du ved, at nåar knopperne briste,
du kan dit dyreste miste.
Den simple mand eier haab og tro,
og han har en anden mening;
thi den bevarer en lindrende ro,
som staar med sin Gud i forening.
Han mener og siger: Som træets knop
vil smertensbaandene snart springe op,
og den syge paa lysets stier
gaa did, hvor al smerte tier.
Han mener og siger: At Gud er god,
som sender sit dødsbud i vaaren,
mens trøsten blomstrer omkring din fod,
mildt dugget af mindetaaren.
Hans tanke stiger med ydmyg taal
paa duften fra gravhøiens blomsterskaal
didop, hvorfrac lindring lønner
alle brændende bønner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
