Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Moe (1813–1881) - Ungbirken - Gud har gjemt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
ved siden af krat og tuer,
og skuer saa deiligt feil.
Thi alt som mod lysets riger
den hæver sin krones stav,
den synes, den nedad stiger
og vokser sig mere lav.
v
Du deilige birk, du kjære!
paa dig vil jeg ofte se.
Gud give, jeg maatte lære,
hvad du mig saa smukt kan te:
At vokse i eget øie
nedad med hver en dag
at krone og at ophøie,
det vorder da Herrens sag!
Gud har gjemt det.
Jeg har et barn paa fire aar,
en liden vakker pige,
med mørke øine, brune håar
mer sød, end jeg kan sige.
Hun stod og saa ved soleglad
igjennem vindvets rude,
mens himlen som et rosenblad
let rødmede derude.
Men mer og mer tog buen paa
at flamme og at gløde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
