Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Munch (1811–1884) - Island - Udfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Skjønt vore frænder bag isdækte mur
nu lyde Dannemarks love,
kan de dog sende til Norges natur
længselens kvad over, vove.
Hjemligt det nåar til os som en lur
dybt ira skove.
Udfarten.
Det var en dæmrende sommernat
et skib laa tæt under ø,
hvor dunkle lunde og hængende krat
sig speiled i klaren sjø.
Alt gik en ibrfriskende morgenluft
igjennem den stille nat
og sjøens aande og græssets duft
sødt havde sig sammensat.
Det dunkle skib endnu roligt laa,
dets master mod himlen stod
dog havde det alt beredt sig paa
at sprede sin vinge god.
Thi nåar dagens første gyldenbud
sit skjær over aasen gav
da skulde det stævne af fjorden ud
mod det vilde, fremmede hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
