Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Munch (1811–1884) - Skovbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Skovbækken
Du lille skovbæk
med det klare, rislende sølvervand
som skynder dig væk
sa a fort du kan
over sten og stok
mellem sagte viftende bregners flok,
under orekrat,
i de dunkle graners kjølende nat
saa sig mig da nu
hvorfra kommer du?
Og hvad er det, som
du hvisker og mumler saa ivrig om
snart vred, snart øm,
i, evig, ustanselig talestrøm?
Det kan du ei forståa,
du menneskebarn,
som er fanget i verdens kunstige garn,
som er skilt i dyst
fra din moders stille, varmende bryst
det kan du ei forståa,
men lyt kun derpaa:
Ti jeg kommer fra Jordens inderste fred,
fra bjerg-ensomhed,
hvor moderen sidder i al sin magt,
i unævnelig pragt,
og holder de tusinde aarers net
sammen i et,
og udsiger sagte de sælsomme ord
som beliver vor jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
