Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Munch (1811–1884) - Skovbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
ikke klagende fugl i bur og i garn
kjender kummerens lov
som menneskets barn.
Din slægt ene ved
sorgens hele, fortærende hemmelighed
Fra din slægt kom den jo
i naturen ud
og blev dens brud,
og tog i dens inderste lønkammer bo,
deraf har vi lært
vi uskyldige kilder og bække smaa,
som med rislen i skov og i enge gaa
deraf har vi lært
at nynne saa svært
med graadkvalt klang
den gamle sang
om det jordiskes nød,
om den stedse sig gjentagende død.
Og nu farvel
du menneskebarn!
Jeg skal langt i kveld,
har ei mere tid -
kun endnu vid:
Kan du løsne verdens kunstige garn,
som omsnører dit sind,
kom da til mig!
Da lukker jeg dig
saa sagtelig
i min løndom ind,
og fortæller til dig
og til skovens dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
