Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Munch (1811–1884) - Efterklang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Dog, ei min sorg med bitter klage saarer,
som lyse nætters vemod er den blid.
Og derfor jeg min plads hos granen kaarer.
og derfor er min stamme sølverhvid,
fordi saa gjerne jeg med ynde vilde
vort haarde fjeld blidt klæde og formilde*.
i
Tak, hulde alf, at saa du vilde være
symhol for mildheds ynde i vort nord!-
Alt længe fulgte jeg din stille lære,
og derfor i din skygge nu jeg tror
at og min saiig har lydt til Norges ære,
om end den ei med stormens brus henfor.
Vort land er stort nok til at kunne taale
den milde birk imellem granens naale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
