Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magnus Brostrup Landstad (1802–1880) - Lærken er kommen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Her klarner saa koldt, det spraker,
og hjertet i bringen klaker,
Ajeia mig!
»Jeg varmer mig selv«, hun skratt’ og
og sang op i vilden skyen.
lo
Ajeia mig dig! med tomme kro
du kommer med sang til byen!
Huttetu!
Den skuver ad alle koncerter:
«Mads, skil mig ved disse erterU
Ajeia mig!
Hvo skjønner dig ret? Du er profet
og synger de fremsyn fagre;
men derfor og dødsens, som du ved,
Og helst paa en kongsgaards ågre.
Huttetu!
Før somren bær frugter søde,
da lindes du blandt de døde.
Ajeia mig!
Hvad hjælper, du synger somraersang?
Sne driver som spot hin kolde;
der gaar ingen ud af sofa-fang
at høre de kvæder bolde.
Huttetu!
Ah, huttetu! Sne til bogen!
Saa tuttrer haren i skogen.
Ajeia mig!
Det klogere var, du tog en blund,
til løvet det sprætt’ i lide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
