Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magnus Brostrup Landstad (1802–1880) - Lærken er kommen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
og grønsken dækker den svarte grund,
og elet driv’ af tilside,
Huttetu!
Og harerne stolte, smekkre,
sit: hus i hver buske! mekkre.
Ajeia mig!
(rassen sidder ved laavedørn,
ser han sig ud saa vide,
det er just en mand af tidens børn,
som æde kan godt og bide.
Huttetu!
Til stols han med alvor stiger,
saa rækker han hals og skriger.
Ajeia mig!
»Du taler nu du, som viddet har«,
saug lærken i morgentaagen;
»jeg synger, nåar jeg ser tuve bar,
om ingen mands sjæl er vaagen.
Huttetu!
Lad dø, nåar min kvint er sprunget,
jeg levet dog har og sunget!
Ajeia migk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
