Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henning Junghans Thue (1815–1851) - Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
med seiersvarsel tit i kampens torden,
og rygtet bar dens navn til fjernest kyst.
Paanyt for republiken fyrster knæled,
og glans og høihed ved dens arne dvæled.
End staar, Venezia! din storhed præget
i dine synkende paladsers pragt,
og end har tiden ei de værker bleget,
som dine mestres genius bar frembragt.
Som bauta paa din grav de verden byde
den svundne høihed ærefrygt at yde.
Lad dem forgaa! Hvi skulde jeg vel ynke
al denne storhed, skjøn seiv i sit fald?
Hvi klage over, at den form maa synke,
som her tilfulde opfyldt har sit kald?
Knus formen kun ideen, som den tjente,
skal fra dens støv nyt liv, ny blomstren hente!
Historiens aand et frøkorn gjemmer, hegnet
med kjærlig haand mod tidens storm og slud.
Naar af det gamle træ hvert spor er blegnet,
fremspirer det i unge, friske skud,
og snart i den gjenfødte stammes skygge
skal nye, ungdomsfriske slægter bygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
