Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Spillemænd - Fra mit husliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Jeg maned den vaade af dybet;
han spilled mig bent fra Gud;
men da jeg var bleven hans mester.
var hun min broders brud.
>
I store kirker og sale
mig seiv jeg spilled ind,
og fossens gru og sange
veg aldrig fra mit sind.
Fra mit husliv.
I huset var stille, paa gaden dødt.
Jeg sad med skjærm over lampen;
stuen var hyllet i skygger blødt;
ind kom børnene, nikkende sødt
under slør af havana-dampen.
De kom, mine vingede børn, paa rad,
viltre gutter og piger
med kinder blanke, som efter et bad.
Hei, hvor legen gik yr og glad
gjennem alle de deilige riger.
Men just som legen gik allerbedst,
jeg traf til at se mod speilet.
Derinde stod en adstadig gjæst
med blygraa øine, med lukket vest.
og med filtsko, hvis ei jeg feiled.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
