Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Terje Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
Jeg gav det jeg havde, du tog alt mit,
og kræv, om du tror, du har uret lidt,
Vorlierre, som skabte mig slig«.
Da dagningen lyste, var hvermand frelst;
yacliten laa længst i havn.
Med nattens saga taug de nok helst,
men vidt for dog Terjes navn.
Drømmenes uveirsskyer gråa
feied en stormnat væk;
og Terje bar atter saa rank, som faa,
den nakke, der krøgtes hin dag han laa
iknæ paa korvettens dæk.
Lorden kom, og mylady med,
og mange, mange med dem;
de rysted hans haand til farvel og Guds fred
der de stod i hans ringe hjem.
i
De takked for frelsen, da stormen peb,
for frelsen fra sjøgang og skjær;
men Terje strøg over barnets slæb:
»Nei, den som frelste, da værst det kneb,
det var nok den lille der!i.
Da yachten dreied for Hesnæs-sund,
den heiste det norske flag.
Lidt længere vest er en skumklædt grund,
der gav den det glatte lag.
Da tindred en tåare i Terjes blik;
han stirred fra heien ud:
»Stort har jeg mistet, men stort jeg fik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
