Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Af »Brand« - Inde paa de store vidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
0, hvor bittert jeg bedrog mig.
Begsort nat imøde slog mig,
og demde sad forstemte
spredte mænd langs fjord og vik,
holdt paa minder, aandsforglemte,
gjemte dem, som kongen gjemte
aarvis paa sin Snefrids lig,
løste dødninglinets flig,
lytted over hjertekulen,
næred sig med livshaabs-smulen,
mente, nu sprang blodets røde
roser ud ifrå den døde.
Ikke en, som. ban, sig hæved,
gav til graven hvad den kræved.
Ikke en iblandt dem ved:
liget drømmes ei tillive,
liget maa i muldet ned,
ligets hverv kun er at give
næring til en nylagt sæd.
Nat, kun nat, og nat igjen
over kvindcr, børn og mænd!
Kunde jeg med lyn i haanden
frelse dem fra straadøds-vaanden!
(springer op.)
Sorte syner ser jeg jage
lig et helridt gjennem natten.
Tiden staar i uveirskofte,
maner med en livsdaads krav,
kræver svunget staal for stav,
kræver skeden tom ved hofte; —
frænder ser i strid jeg drage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
