Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Af »Brand« - Inde paa de store vidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
kvæler alle spirer skjønne,
stryger lavt, med giftstof blandet
stjæler sol og dag fra egnen,
drysser ned, som askeregnen,
over oldtids dømte by.
>
Da er slægten vorden styg;
gjennem grubens krumme gange
lyder nyn af drypvandssange;
puslingflokken, travi og tryg,
frigjør malmens bundne fange,
gaar med puklet sjæl og ryg,
glor med dvergens griske øine
efter guldets blanke løgne.
Sjæl ei skriger, mund ei smiler,
brødres fald ei hjerter kløver,
eget fald ei vækker løver;
flokken hamrer, mynter, filer;
rømt er lysets sidste tolk;
slægten vorden er et folk,
som har glemt, at viljens pligter
ender ei, hvor evnen svigter!
Værre tider; værre syner
gjennem fremtidsnatten lyner!
Kløgtens ulv med gluf og glam
truer lærens sol paa jorden;
nødskrig lyder op mod Norden,
byder leding ud langs fjorden;
dvergen hvæser tvær og klam,
sligt er ikke sag for ham.
Lad de stærke samfund gløde;
lad de andre give møde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
