Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Abraham Lincolns mord - Til min ven revolutionstaleren!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
Saa byggedes nyt paa det gamles grund,
og luften var ren til en tid.
Nu varsler det mod foryngelsens stund;
nu stiger der pest fra den svampede bund,
og vifter, snart bid snart did.
Men er det i raaddenskabs sumpe vi gaar,
jeg raaber ei ak og ve
over hver en brammende giftblomst, som staar
i fylde paa tidens træ.
Lad ormen kun huie. Før skallen er tom,
før brister ei væg og tag.
Og lad kun’»systemet« faa vrængt sig om;
desfør kommer hævnen og holder dom
paa tidsløgnens yderste dag!
Til min ven revolutionstaleren!
De siger, jeg er blevcn »konservative
Jeg er, hvad jeg var mit bele liv.
Jeg gaar ikke med paa at flytte brikker.
Slaa spillet overende; da har De mig sikker.
En eneste revolution jeg husker,
som ikke blev gjort af en halvhedsfusker.
Den bær for alle de senere glorien,
Jeg mener naturligvis syndflodshistorien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
